Pressen skrev

Om debutkoncerten den 30. november 2000 på Nationalmuseet i København:

EN OVERORDENTLIG BEGAVET PIANIST

Hvis man tror på reinkarnation, kunne man godt få den tanke, at en af forrige århundredes romantiske klavervirtuoser var genfødt i den unge århusianske pianist Nicolai Krog, der forleden havde sin københavnerdebut fra Det Jyske Musikkonservatoriums solistklasse. Om ikke selveste Liszt så måske Thalberg, der opfandt tricket med at spille melodien i klaverets mellemleje indhyllet af brudte akkorder i diskanten. Nicolai Krog har en forkærlighed for denne teknik, der får melodierne til at vokse ud af harmonierne som et lavt relief, der ses i skiftende belysninger af glitrende tonekaskader.
Når man som kun 26-årig pianist mestrer den slags tekniske raffinementer, er det selvfølgeligt, at man sætter Ravels "Gaspard de la nuit" som trumfkort sidst på debutprogrammet, og Nicolai Krog halede sit stik hjem med bravour. Hans Ravel-spil var overbevisende og flot. Mere til den romantiske side med kraftig pedalisering end til den klassisk klare side, men inden for rammerne af den fortolkningsfrihed, som tilkommer kunstneren. Og med betoningen af det harmoniske element i "Gaspard de la nuit" fik Nicolai Krog understreget forbindelsen til programmets andet virtuose storværk, Cèsar Francks "Præludium, Koral og Fuga", der om noget kalder på den klaverteknik og inspirerede klangglæde som debutanten allerede besidder så imponerende.

Ingen kan være i tvivl om, at Nicolai Krog er en overordentlig begavet pianist, der allerede nu mestrer nogle af klaverlitteraturens vanskeligste værker med bravour.

Jens Brincker, Berlingske Tidende.

 

FRA MOZART TIL RAVEL

…Den romantisk udtryksstærke tilbøjelighed, der mærkedes hos Mozart, fik frit og berettiget løb i Cèsar Francks mørkt ekspressive "Præludium, Koral og Fuga". Med de konstante krav om krydsede hænder og rugende tonevæv spundet filigranagtigt omkring melodilinjerne er der tale om et fransk stykke klavermusik med væsentlige tekniske udfordringer, hvilket ikke forhindrede Nicolai Krog i at spillet det med både varme og bredde, så forløbet kulminerede i en helhjertet og helstøbt fuga.

Melodilinjerne hos Brahms lyste og viste vej gennem aften til nat i Ravels "Gaspard de la nuit". Nicolai Krog forklarede omhyggeligt titlens henvisning til ånder i natten ved at introducere hver af de tre satsers portrætterede gestalter og spillede derpå en fint formet sirenesats, en dramatisk bloddruknet galgebakkescene og en gyser af en sovekammerscene, hvor Scarbos uhyggeligt grinende fjæs dukkede op hvor som helst og når som helst. Også her, i sidstesatsen, hvor Ravel med halvt overmalede udbrud af valsetoner i en orkesteragtigt anlagt klaversats stiller store tekniske krav til pianisten, var Nicolai Krogs præstation sikker.

Thomas Michelsen, Politiken.

 

Om koncert i juni ved Århus Sommerfestival 2002:

VENSTREHÅNDSLØB OG HØJREHÅNDSKAST I ELLEVANG KIRKE

Virtuost klaverspil forbindes ofte med det romantiske repertoire, og den unge pianist Nicolai Krog gav da også en stribe flotte demonstrationer af sammenhængen, da han åbnede dette års Århus Sommerfestival ved en velbesøgt koncert søndag aften i Ellevang Kirke.
Hos Chopin og Liszt var "Polonaisen i fis-mol" og "Mefistovalsen" fyldt til randen med den slags lækkerier, og man noterede sig med sommerlig fornøjelse, at Nicolai Krogs teknik rummede såvel et imponerende venstrehåndsarbejde som en flot træfsikkerhed i højrehåndskastene - dér, hvor enkelttoner og oktaver i det høje leje lyser op i mellemlejets buldrende kaskader af noder.
Imidlertid kom virtuoseriet også frem i barokmusikken og i den nyere musik. I Rameau's "Gavotte" steg og faldt forsiringer og løb tæt i hinandens kølvand, og i "Liebermanns kun to år gamle "Three Impromptus" vistes Nicolai Krog, at både han og komponisten havde studeret forbilledet Schubert - romantik over romantik var det, velkendt og dog nyt - og det grundigt.

Koncertens måske mest interessante værk var Rued Langgaards "Flammekamrene" fra 1937. Svær at rubricere er han, den danske romantiker i Carl Nielsens skygge, men musikken rummer lange stræk af både indtagende eftertænksomhed og voldsom ekspressivitet. Langaards musikalske sætningsdannelse blev klart formet og klarlagt af pianisten, og værket var i sin helhed med til at give aftenens program et vigtigt touch af overraskelse og dybde.

Nicolai Krog demonstrerede et stort og overbevisende talent - også i ekstranummeret, som var norsk forårsbrus.

Ole Straarup, Århus Stifttidende

 

Om koncert i Farum Musikforening i maj 2003:

VIRTUOS I SVØB

… I øvrigt introducerede han på fortrinlig vis de enkelte værker i aftenens store, vanskelige program. Han varmede op med et stykke fransk barok - Rameaus gavotte fra cembalosuite nr. 2 i a-moll (i klaverudsættelse). Allerede i denne sats viste Nicolai Krog hvor stort et klavertalent han er.
Aftenens program førte os fra fransk barok over wienerklassicisme frem til fransk og dansk senromantik for at afrundes med et af fransk impressionismes allerdrabeligste klaverværker: Ravels "Gaspard de la nuit".
Lad det være sagt straks: Nicolai Krog er et forrygende pianistisk talent. Han udviser stor begejstring over egen formåen ved tangenterne og viger da heller ikke tilbage for frygtløs at kaste sig ud i klaverlitteraturens allervanskeligste værker: Beethovens As-dur-sonate, op 26, Cesár Francks "Præludium, koral og fuga" fra 1884, vor egen Rued Langaards dybt originale komplicerede "Flammekamrene" (1937) med referencer til Dantes Inferno, og som nævnt Ravels "Gaspard de la nuit" (1908).

… i de øvrige værker viste Nicolai Krog forbløffende musikalsk modenhed og et imponerende pianistisk overskud. Det bliver spændende at følge den unge pianists videre udvikling. En stor klavervirtuos er på vej.

Carl-Henrik Bentzen, Farum Avis